Tilbage

Ordet Natur

Ordet natur kommer af det latinske ord natura, der betyder fødsel. Det er altså ikke noget menneskeskabt. Naturen er "født" som den er.  Ud fra min optik er den vilde og rå natur fascinerende, men virkningsmæssigt er det ikke så vigtigt om naturen er skabt af mennesker via parker og haver, det vigtige er, at der er noget grønt at se på.   

Naturens helhed

Aktiviteter i naturen har ikke kun virkning på enkelte dele af livet, men kan være både alsidig og helhedsorienteret. Aktivitet i naturen kan være medvirkende til sundhedsfremmende aktiviteter på andre områder af ens tilværelse.

Effekterne er tydelige i den subjektive oplevelse af sundhed, men effekterne kan også måles i hjernen via mængden af endorfiner, dopamin og serotonin. 

Træning i Naturen

Hvis man sammenligner indendørs og udendørs motion, er der større sandsynelighed for at man får højnet sit selvværd og formindsket sin tristhed og vrede ved at være udenfor kontra at gå tur indenfor. 

Natur aktiviteter giver lavere stress, lavere blodtryk, hjælper mod overvægt, giver mening, har et formål, og det er en lettere måde at være social og skabe kontakt, hvis man har svært ved dette.

Naturen og sindet

Natur har en motiverende effekt i forhold til at skulle være fysisk aktiv, men også i forhold til fremme af en sundere livsstil generelt.
Desuden sker der en mental stimulering ved at være i grønne omgivelser i form af en  afstressende effekt. Det har vis sig at stressniveauet kan falde blot ved at betragte naturen. Pulsen falder, muskelspændinger falder og ens svedproduktion falder 

Naturens betydning i forhold til sundheden er stadig meget begrænset undersøgt, men undersøgelser tyder på, at naturen kan have større sundhedsmæssig betydning end før antaget. Sundhedsstyrelsen anbefalder derfor at man bør tænke naturen mere ind i hverdagen, på arbejdspladsen, gennem byplanlægning med anlæggelse af parker og placering af bygninger. 

Mennesket er uegnet til byliv med højt tempo og mange bygninger. Det giver stress og hvis man spørger mennesker i hvilke landskaber de føler sig bedst tilpas i, svarer 70% at de helst vil befinde sig i landskaber med hav og strand, i skoven eller i egen have.
Derudover vil 30-40% svare, at de føler sig bedst tilpas i åbne marker, søområde og parkområder 

Det er tankevækkende at så mange mennesker bor så tæt sammen i store byer, når vi egentlig har det bedre med mindre samfund og udsigt til grønne områder.

Naturen bliver brugt af rigtig mange mennesker, både sommer og vinter. Naturen bliver brugt til gå-og løbeture, til solbadning, til samtale, til leg, til sport og motion og til stilhed og eftertanke. Naturen har dermed mange muligheder og ca. 90% opholder sig i naturen, på grund af oplevelsen i sig selv. 

Ved at der kommer flere grønne områder tæt på befolkningen, har naturen potentiale til at forbedre befolkningens sundhed generelt. Der vil dermed være potentiale for at forebygge en række livsstilsygdomme som følge af stress og fysisk inaktivitet.

To nyere spørgeskemaundersøgelser fra Sverige og Holland konkluderer uafhængigt af hinanden, at jo flere gange og jo længere tid folk opholder sig i grønne omgivelser, jo færre stresssymptomer har de.

Forskerne opfordrer lokale forvaltninger, sundhedsplanlæggere, byplanlæggere og landskabsarkitekter til at udvikle et sundhedsperspektiv på tværs af den sektoropdelte forvaltning i kommunerne.

Naturterapi og haveterapi

Naturen har en stressreducerende effekt, den øger vores opmærksomhed og giver en bedre velværes følelse. Kroppen restituerer hurtigere blot ved udsyn til noget grønt i naturen.

Naturen er forunderlig og når vi gerne vil undersøge om noget har en effekt er det lettest hvis vi kun ser på en lille ting ad gangen, men det er bare svært når vi har med naturen at gøre. Alle elementer hænger sammen og man er nødt til at se på helheden frem for delene.

Naturterapi og haveterapi er ikke ret udbredt i Danmark. Det kommer forhåbentlig flere, da man ser meget til vores nordiske lande, der gør mere brug af det end os. Eks. findes der i Sverige ca. 30 terapihaver ved hospitaler, behandlingscentrer og plejehjem målrettet mod forskellige patientgrupper.

I 2012 åbnede Terapihaven Nacadia i Hørsholm, hvor patienter kan tilbydes natur-baseret behandling. Haven er specielt designet til at støtte sygemeldte med stress. Udover at haven er en terapihave, er tanken også der samtidig skal forskes mere i – og udvikle haveterapien og design af terapihaver. Der er i terapien udviklet et mindfulnessbaseret behandlingsprogram for de stressramte, hvilket udfoldes i terapihaven. Haven er opdelt i forskellige rum alt efter, hvad patienterne skal arbejde med, og haven er afskærmet med et naturhegn, så forbipasserende ikke skal forstyrre de stressramte under forløbet.

De mest kendte natur baserede terapiformer er; 

  • Natur terapi
  • Natur-guidet terapi
  • Adventure og vildnæs terapi
  • Helende haver: (eks. Alnarp) 
  • Ecotherapi 

Kilder:

Jordan, 2015, Nature and therapy - understanding counselling and psychotherapy in outdoor spaces

Peacock, Hine & Pretty 2007, Ecotherapy

Hansen, Nielsen, & Tvidt, 2005, Grønne områder forebygger stress

Kamper-Jørgensen, 2007, Folkesundhedsrapport 2007

Møller, 2011, Terapihaven Nacadia

Koksvik, Sørbrøden, Berge, & Valla, 2009, Naturopplevelse, friluftsliv og vår psykiske helse 

www.ordnet.dk 

Læs om flere muligheder under bloggen