Det kan være svært at starte på noget nyt
Det er altid svært at starte noget nyt, men efterhånden bliver det lettere.
At starte noget nyt
Hvornår har du sidst gjort noget nyt?
For et år, en måned eller en uge siden?
I August og september måned starter rigtig mange på noget nyt i form af et nyt skoleår, ny skole eller ny uddannelse. Men det med at starte på noget nyt kan være en blandet fornøjelse.
For nogle er det bare super spændende. For andre kan det være lidt for spændende og lidt angstprovokerende.
Heldigvis er det spændende, på den gode måde, for de fleste.
Min start på noget nyt
Alle de gange jeg startede på et nyt skoleår, ny skole eller ny uddannelse, har det altid været med blandede følelser.
Jeg glædede mig til at skulle lære noget nyt og møde de nye mennesker, men tvivlen på om jeg nu kunne klare det, om de andre ville være sammen med mig, fyldte også altid.
I ungdomsårene flydte angsten for ikke at passe ind mere end glæden over at skulle lære noget nyt.
Det bevirkede at jeg ikke turde sige så meget i timerne, at jeg var bange for at gøre noget forkert og dermed kom til at gemme mig blandt de andre. Blive en smule usynlig.
Når man har svært ved at være i de nye situationer, tager det rigtig meget energi at være afsted.
Det er ikke kun de nye indtryk og den nye faglige viden, men det er også alle de nye følelser og nye hverdag.
Nogle har sværere ved at rumme alle de nye indtryk end andre.
For dem af os, der opfanger lidt for mange indtryk og ikke helt er god nok til at sortere i relevansen i starten, kan det at starte på noget nyt virke lidt uoverskueligt, også selvom man har glædet sig til det.
Det bliver lettere
Når det så er sagt, så kan jeg trøste dig med, at det generelt bliver lettere med tiden at sortere i indtrykkene.
Efterhånden som du er ved at have styr på den mere rutineprægede del af den nye hverdag, bliver det lettere at sortere i indtryk og blive bedre til at fokusere på det, der er det væsentlige.
For dig, som lige er startet på noget nyt og synes det er helt uoverskueligt, vil jeg her give et par råd til, hvordan du håndterer den nye hverdag.
5 gode råd til den nye hverdag:
- Du skal ikke kunne huske alt.
Du er lige startet, så det er ikke meningen at du skal kunne huske alt fra første dag. Tag det roligt og husk det du kan, resten kan du næsten med garenti finde i papirform ellers bliver langt det meste gentaget efterhånden. - Fokuser på hvor tid og sted.
Selvom der er meget praktisk de første dage, så fokuser først på, hvor du skal være.
Hvilken adresse, hvilket lokale og hvornår skal du være der. Når de basale rammer er sat og du har styr på dem, bliver det også lettere at kunne huske alle de andre ting. - Forsøg at føle sig tilpas.
Se dig omkring. Hvordan ser det ud til, alle de andre nye har det?
Kunne det tænkes at der var andre som også kunne synes det var lidt svært og overvældende at starte?
Jo mere du kan slappe af i dig selv og de andres selvskab, jo lettere bliver det også at starte på noget nyt. Og det bliver lettere at lære al det faglige.
For en sjov og tryg kultur i klassen/arbejdet højner niveauet for læring og udvikling. - Sørg for at få pauser.
Hvis du kører alt for hårdt på de første par uger, kan det føles som om dit hovede er ved at være fyldt op. (Hvilket den nok også er).
Ved at give din hjerne nogle pauser for indtryk, kan du hjælpe den til få ryddet op i alle indtrykkene og give dig ny energi til at lære og til at være social igen.
Und dig selv en ekstra lur eller en ekstra gåtur udenfor i naturen og du vil have lettere ved at klare den nye hverdag. - Husk at spise – også noget ordentligt.
For nogle, kan det med at starte på noget nyt, gøre at ens normale rutiner i forhold til sund kost, går helt fløjten.
For nogle glemmer de at spise, hvorimod andre let kommet til at leve af junkfood eller take-away.
Forsøg at holde fast i gode madvaner.
De er også med til at du bedre kan koncentrere dig om det du skal lære og huske.