Motionen er en vigtig medspiller i psykisk sårbares udviklingsproces. Motionen er ikke kun et redskab til en bedre fysisk sundhed, men også til at give brugerne redskaber til bedre at håndtere deres psykiske vanskeligheder.

 

Tanken om at bruge motion som et redskab til at få det psykisk bedre er egentlig ikke ny. Vi kender alle den gode følelse efter en lang gå- eller løbetur. Vi har fornyet energi og alting ser ikke så slemt ud længere. Denne almindelige følelse bliver bare ikke formidlet nok til dem, der virkelig kunne have brug for at mærke denne følelse – de psykisk sårbare.

I et udviklingsprojekt om idræt for sindslidende, beretter mange unge brugere at de er glade for tilbud om motion i socialpsykiatrien, da det er trygge rammer. De sætter pris på, at det bliver gjort i en kontekst, hvor de ikke føler de skal præstere det samme, som i en normal idrætsklub eller motionscenter. De værdsætter, at de kan komme “som de er”. At de har et sted hvor de både kan få dyrket motion og, hvor det er okay at kunne sige, at man har en dårlig dag.

 

Motionens betydning

At de får mere motion ind i hverdagen, er for mange b.la. med til, de får et bedre søvnmønster og at de får mere overskud i hverdagen til at gøre flere huslige pligter derhjemme. De beretter endda om, at da de har får nogle positive oplevelser, hvor de mærker, at de gør noget godt for deres krop, smitter det af på hele deres livsstil generelt. De får lyst til at leve sundere, og ikke kun i fysisk forstand. Gennem motionen har de fået færdighedstræning i form af bl.a. øjenkontakt at turde give hånd, turde invitere venner hjem til sig selv. Som en sagde;

“ når vi har været sammen, mens vi sveder så meget, er det lettere at invitere dem med hjem senere”.

 

 

Motionen er med til at bryde grænser, fysisk, mentalt og socialt. Dette giver mange mulighed og større styrke til at få et større socialt netværk.

Motionen er desuden et redskab til at vise de unge alternative mestringsstrategier til at håndtere negative tanker og frustrationer. Mange føler en lettelse ved at kunne koble hovedet fra for en stund og være i/ bruge sin krop i stedet. De beretter om, at det bliver lettere at tænke konstruktivt på bekymringerne de har gået med i flere dage.

Mange af de unge brugere af værestederne i socialpsykiatrien, fortæller, at der er meget hygge og lidt for meget ro. Det har været godt i en periode af deres liv, men når de er kommet videre i deres recoveryproces har de brug for nye udfordringerne for at udvikles og komme endnu længere i processen, i stedet for at komme til at gå i stå. Som en mandlig bruger udtrykte det om motionstilbuddet, hvor han bor;

“ Det er rart med lidt mere action i stedet for alt for meget hygge.”

Natur-baserede aktiviteter har bedst effekt 

Der er flere undersøgelser, der viser, at motion har mange positive effekter for psykisk syge, uanset alder. Der dukker flere og flere alternative tilbud op til de psykisk syge, som et led i at hjælpe dem videre. Heriblandt eks. dyreterapi, maleterapi, hesteterapi osv., hvilket også virker til at have en gavnlig effekt på mange.

Engelske og Australske studier viser, at natur-baserede aktiviteter har en gavnlig effekt på psykisk syge i form af mere selvtillid, bedre selvværd og de bliver bedre til at løse problemer. De bliver generelt mere selvsikre på mange af livets andre områder.

 

Hvorfor benyttes motion så ikke mere indenfor socialpsykiatrien?

Når nu, vi generelt ved at motion er så godt for os alle – og ikke mindst psykisk syge, hvorfor prioriteres det så ikke noget mere? Nogle udtalelser fra udviklingsprojektet om idræt til sindslidende, vidner om at personalet går og tror, at brugerne ikke magter et sådan tilbud og at de ikke tror deres kollegaer har lyst til at deltage. De selv samme kollegaer vil gerne tage del i det. De ved blot ikke hvordan de skal gribe det an. De forventer at forslaget bliver mødt med så megen modstand, at de har opgivet på forhånd.

Hvordan får vi flettet motion i forskellige former ind i det socialpsykiatriske regi? Måske kunne vi starter med at tale om det i stedet for at gå og tro vi ved, hvad andre vil og ikke vil. Kan vi vide, hvad vores kolleger vil og ikke vil, uden at spørge dem? Kan vi vide, hvad brugerne vil og kan uden at spørge dem? Har vi ret til at beslutte for dem?

Hvorfor kan vi snakke om mange svære ting, men noget så håndgribeligt som en gå- eller cykeltur, har vi besluttet på forhånd ikke virker? ”Det kan de ikke overskue alligevel”. ”Det er at presse dem for meget”. Er det ikke når brugerne selv mærker, at man kan flytte grænser, og blive bedre i det konkrete, at det giver mod og tro på, at man kan flytte grænser og komme videre i ens tankegang?

 

De unges erfaringer med motion indenfor det socialpsykiatriske regi:

• Rart med trygge rammer, hvor der er plads til at være den man er.
• Fællesskabet med de andre på holdene er så vigtigt.
• Det er rart at være “normal blandt unormale”. At have et sted, hvor man føler sig accepteret.
• Man kender hinanden på holdene, hvilket gør det lettere at trække sig mere nogle dage og være på nogle andre.
• At have motion i socialpsykiatrisk regi er et springbræt til sener at turde blive en del af de ordinære foreninger i byen.
• Det hjælper på overskuddet i hverdagen.
• Motionen giver et “pusterum” fra hovedets problemer og tanker.
• Motionen gør det lettere at finde konstruktive løsninger på de negative tanker.
• Motionen udfordrer til at komme videre i sit liv.

 

Af Maria Krümmel Laustsen

Sygeplejerske, Pb i Ernæring og sundhed og ejer af Optimer dit liv