Hvornår er man perfekt?

Hvad er din definition af at være perfekt?

For en del år tilbage higede jeg efter at alt skulle være perfekt. At der ikke måtte være fejl i mine skoleopgaver, at jeg udførte, det jeg blev sat til med perfektion og ikke mindst, at jeg opførte og så perfekt ud. Denne higen, eller dette behov, for at alt skulle være perfekt gjorde ikke livet let for mig. Det var svært at leve op til kravene fra omgivelserne og nærmest umuligt at leve op til mine egne krav.

Gør det perfekte dig glad?

Den vil sikkert give dig en vis tilfredstillelse, hvis det lykkes dig at leve op til det perfekte, men generelt er perfekthedskulturen ikke med til at gøre os gladere – tværtigmod.  Man kan i den forbindelse spørge sig selv om, hvornår tingene egentlig er perfekte?

Ifølge den danske ordbog er perfekt defineret som noget/ nogen uden fejl eller mangler. Noget, der er fuldstændig tilfredsstillende. Det er også fint, men hvem bestemmer, hvornår noget er fuldstændig tilfredsstillende og/eller uden fejl?

Er det skolen, arbejdet, samfundet eller en selv, der definerer, hvornår noget er perfekt?

Tja, alle dele kan opstille krav for bestemte ting eller områder for, hvornår noget er perfekt, men nogle gange kommer vi til at se alt for sort/hvidt på tingene. Enten er det perfekt eller også er det ikke. Og dette kommer let til at blive, at enten er det kaseret eller også er fantastisk.

Indenfor uddannelsessystemet, er der klare regler for, hvornår man har lært noget til perfektion i form af en karakterskala. Når karakterene kommer til at fylde for meget i hverdagen kan disse karakterer ubevidst komme til at blive et tal på, hvornår man som person er perfekt. For nogle kan en dårlig karakter eller ligefrem alt andet end topkarakter give en følelse af at man dermed ikke er god nok som person. For en del unge, hvor hverdagen er fyldt med skole og vurderinger i form af karakter, vil nogle have svært ved at skelne mellem skolekarakter og ens personlingheds”karakter”.

Noget lignende ser vi indenfor modelbranchen, hvor det perfekte er defineret ud fra kriterier og mål, der egentlig skulle kunne vise deres tøj bedst frem, men hvor kriterier og mål bliver et synomym for, hvornår man er perfekt nok til at gå i de helt moderigtiges tøj. Her bliver igen let en mudret sammenligning mellem det ikke at leve op til kriterierne og at man som person ikke er god nok.

Alt i alt møder vi mange områder i vores hverdag, hvor der stilles krav til os som person og det er ikke blevet mindre via de sociale medier. Det er svært at åbne for et socialt medie uden at blive disponeret for alle de perfekte ting. Når vi ser nok af alt det perfekte og redigerede, glemmer vores hjerne at virkeligheden ikke altid ser sådan ud, og det kan få mange til at føle sig mindre værd eller uperfekt på en forkert måde.

Hvad kan jeg gøre?

For at kunne ændre ens perfekthedsbehov, er man nødt til at flytte fokus væk fra alt det perfekte og finde noget mere livgivende og positivt at beskæftige sig med. Det er ikke let, da vi som sagt konstant bliver mødt med krav om at skulle leve op til alt muligt – uanset om det er i skolen, på arbejdet eller i familien. Men for at ændre ens selv, er du nødt til at flytte fokus.

Hvis vi begynder at fokuserer på, hvad hver enkelt er god til, flytter vi fokus fra at det skal være perfekt, til at fremme de områder, eller styrker, vi hver især har. Når vi styrker hinanden i vores gode områder, ser vi også lettere, hvordan forskelligheden er en fordel for fællesskabet sammen og hvordan vi som skole, arbejde eller samfund kan opnå meget mere, end hvis hver enkelt kunne det samme. Hvis vi alle skulle leve op til et bestemt set af krav for at være perfekte, ville vi slet ikke opdage nye spændende ting og vi ville aldrig blive lige så kloge på verden og menneskerne omkring os. Og hvor ville det være kedeligt…

Lad os derfor flytte fokus fra en perfekt norm til forskellighedernes muligheder, der tilsammen gør hverdagen mere perfekt.

God “perfekt” dag til dig.