Vi venter og venter. Lige for tiden venter vi hver dag på at vi kan blive vaccineret mod corona, så vi kan få vores hverdag tilbage.

Vi venter på at der kan blive lukket mere op i samfundet og vi venter på det bliver sommer med mere varme.

 

Har du lært noget i ventetiden?

Den sidste lange tid har vi brugt meget tid på at vente. Nogle mere end andre. Men vi bruger rigtig meget tid på at tænke på, hvornår vores liv kan komme i gang igen. Eller for dem på sygehusene, hvornår de kan få det lidt mere normalt igen.

Nu vi nærmer os påsken, kan det føles som om, det er ved at være godt forår og i den forbindelse kan savnet over stadig ikke at kunne være mere sammen, føles helt uoverskueligt.

Men vi kunne også vende det hele lidt på hovedet og tænke på, hvad vi får ud af al den venten?

Det kunne være at du var blevet bedre til at vente, eller du er blevet klar over hvor din toldmodighedsgrænse går henne? Det kan også være denne grænse har flyttet sig i løbet af det sidste år?

Er det mon blevet tydeligere, hvor svært vi som mennesker har det med at leve i en usikkerhed? Er vi kommet til at sætte mere pris på hverdagen som vi havde før? Er der noget i hverdagen som vi bare tog forgivet førhen, men som vi er blevet meget mere opmærksomme på efter at vi har været nødt til at vente og vente?

 

Hvorfor er det svært at vente?

Det er ikke unormalt at nogle klarer sig bedre igennem ventetiden end andre. Dette kommer meget an på, hvor meget indflydelse vi selv har på situationen, om det giver mening for os og om det er til at begribe for os.

For nogle kan al den venten være svær, da vi ikke har nogen indflydelse på at ændre tiden. For andre kan det være svært fordi det rent kognitivt kan være svært at forstå. Og for en helt tredje gruppe kan det være svært at vente i en uvis længde pga., at det slet ikke giver mening ind i de værdier og holdninger man har.

For dem, der kan klare at være i denne uvished og ventetid giver det mening at tingene er som de er, at de føler de selv har en vis indflydelse på ventetiden og fordi de har forstået, hvorfor de skal vente. De behøver ikke være enige i situationen, men de forstår den og kan se en sammenhæng mellem ventetiden og situationen.

For at blive ved ventetiden på vacciner, uden at blive politisk, kan reaktionerne på politikkernes håndtering af restriktioner findes i måden de får kommunikeret ud på. Så længe flertallet af befolkningen kan forstå og se mening med de restriktioner, der er, bliver restriktionerne overholdt. Men når politikerne ikke formår at formidle budskabet så det giver mening, forståelse og en vis håndterbarhed for os, kan vi ikke se sammenhængen og dermed bliver ventetiden ulidelig. Det kan dermed føre til at flere gør, hvad de selv mener er rigtigt.

 

Usikkerhed og stress

Hvis vi ser mere generelt, er det med ikke at kunne se en ende på uvisheden, at vi ikke føler vi selv har indflydelse på at kunne håndtere det, en stressfaktor for os.

Det er forskelligt, hvor lang vores stressterskel er, men et er sikkert, på et eller andet tidspunkt rammer alle en grænse med stress.

Gennem de sidste mange år er presset på arbejdsmarkedet steget mange steder og dem, der arbejder, føler mange steder at de ikke har en indflydelse på, hvordan og hvor meget de skal arbejde. Hvis presset bliver for stort eller indflydelsen for lille, kan det i længden give stress.

Langt de fleste kan godt klare en periode med pres, som eks. eksamenspres, men hvis presset bliver ved i måneder eller år og uden at der er udsigt til at det stopper, bukker vi under på et eller andet tidspunkt.

Nogle lever bedre under pres end andre, men selv dem, der lever fint under pres, har brug for en vis indflydelse på, hvordan de kan håndtere presset – ellers bukker de også under.

 

Hvordan håndterer jeg situationen?

Ventetid er svær og når det ikke giver mening for os, er det ekstra svært.

Forsøg at finde ud af, hvordan du kan håndtere ventetiden. Er der nogle du kan dele din frustration med? Er der nogle du kan få hjælp fra?

Tænk over, om du er blevet klogere på dine egne grænser under det at skulle vente?

Tænk over om det er svært fordi du ikke forstår at vi skal vente? Er det fordi du ikke ved, hvad du skal gøre ved det? Eller er det måske fordi det ikke giver mening ind i dit liv og din opfattelse af verden omkring dig?

Intet af det er forkert. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Jeg siger heller ikke, at det er rigtigt eller forkert at vi skal vente og leve under restriktioner, som vi har gjort et år nu. Men jeg ved at det vi kan ændre og bestemme over, er måden vi selv takler det på og tænker om det hele på. Din måde at tænke omkring det hele på og din måde at håndtere situationen på kan ingen tage fra dig – heller ikke selvom det i nogles øjne kan virke uhensigtsmæssigt.

Så i stedet for at fokusere på det vi ikke kan gøre noget ved, vil jeg opfordre dig til at have fokus på det du kan gøre noget ved – din tankegang.

 

Og en sidste opfordring: kom ud og få noget luft. Naturen kan give dig et nyt pust.

Hold øje med de kære vintergækker, krokus og påskeliljer, der trodsigt kommer gennem den kolde jord. De er ligeglade med at det er koldt eller regner. De vil op og kan se mening i at kommer frem. Igen i år, såvel som alle de andre år – uanset, hvad livet byder dem.

 

Litteratur til videre læsning

Aaron antonovsky; Helbredets mysterium

Bo nettestrøm; Stress og arbejde