Møder du ofte modstand eller går livet let for dig?

Nogle strategier er mere konstruktive end andre

Inden for psykiatrien taler man ofte om mestring. Hvor godt mestrer patienten forskellige opgaver.

Men man behøver ikke at være psykisk sårbar eller syg for at kunne have lidt mere succes med at mestre livets udfordringer. Nogle af de valg vi træffer i forskellige situationer, kan nemlig være mere eller mindre konstruktive. Hvis du har det med at tænde en smøg, hver gang du bliver en smule nervøs, kan det godt være med til at dæmpe din fysiske uro nu, men til gengæld kan det give andre udfordringer i form af eks. dårligere lunger osv. på lang sigt. Dermed kan den måde du takler eller mestrer en situation på, være medvirkende til hvordan det generelt går dig i livet.

At mestre

Mestring eller coping, som det også kaldes, er et fagudtryk, der særligt bruges om de fremgangsmåder eller strategier vi bruger for at mestre/ klare/ håndtere nye, svære og truende situationer. Ordet mestring er som udgangspunkt brugt i forbindelse med ulykker eller svære belastede situationer, men i dag bliver det også brug mere bredt i det, mestring er lettere at lære i det små, frem for når man står i en svær situation.

Vi oplever situationerne forskelligt

Generelt når vi møder udfordringer i livet, er det meget forskelligt, hvordan vi hver især reagerer på disse udfordringer. Hvis jeg lige har oplevet at miste et nært familiemedlem, vil min reaktion ikke automatisk være den samme som din. Det gælder også i situationer som er knap så drastiske, som en dårlig karakter. Her handler det i høj grad af vores subjektive vurdering af situationen.

Vi laver, en mere eller mindre, bedømmelse af situationen som værende irrelevant, positiv eller stressende for os. Det gør vi ud fra vores subjektive vurdering af situationen. Når situationen opleves som stressende eller som en trussel, er det fordi der er et misforhold mellem de krav som stilles til en og ens evne til at mestre truslen.

En anden ting, der er medvirkende til vores vurdering, er vores involvering. Jo mere involveret man føler sig, jo mere sårbar er men overfor stress. Men samtidig er man også mere indstillet på at klare modgangen man møder.

Udover vores subjektive vurdering og vores involvering i situationen, har situationens alvor, fremmedhed eller tidsperspektiv også en indflydelse på, hvor godt vi klarer/ mestrer situationen. Hvis vi møder situationer vi har været i før, har vi altid noget erfaring fra tidligere at trække på. Det har vi ikke i samme grad, hvis det er helt nyt eller hvis vi ikke ved om det tager en dag eller et år at være i.

I Lazarus´ mestringsstrategi, taler han om to mestringsstrategier. Den første er den problemfokuserede mestringsstrategi; hvor man forsøger at gøre noget ved situationen. Man forsøger at ændre på problemet eller årsagen til belastningen.

Den anden mestringsstrategi er den følelsesfokuserede mestringsstrategi; hvor man forsøger at ændre ens oplevelse af et problem. Man forsøger altså at regulere sine følelser omkring problemet.

Ofte bruger vi begge strategier samtidig for at overkomme og mestre situationen.  Vi forsøger hele tiden at bringe situationen under kontrol. Uanset om det er ved at ændre forholdende eller ved at ændre vores egen oplevelse af situationen.

Kan vi få sammenhæng i kaos?

En anden teoretiker, der har beskæftiget sig med mestring, er Aaron Antonovsky. Han har dog mest haft fokus på, hvorfor nogle kommer lettere igennem svære oplevelser end andre. Han fandt frem til, at der var nogle sammenfald, der var vigtige for at vi lettere kan klare/ mestre situationerne. De tre begreber han fandt frem til var; forståelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

Forståelighed: Dette er i hvilken grad vi opfatter de påvirkninger vi møder. Kan vi forstå dem som sammenhængende eller opfatter vi dem som kaotiske, tilfældige og uforklarlige hændelser. Personer, der oplever en stor forståelighed, vil gå ud fra at de begivenheder de møder er; forudsigelige, eller let kan ordnes og forklares.

Håndterbarhed: Det er den oplevelse man har af, at der er ressourcer (fysisk såvel som psykisk) til rådighed, som passer til de krav, som stilles fra omgivelserne. Det gælder både personlige ressourcer og ressourcer hos andre, som man kan trække på.

Meningsfuldhed: Hermed menes om man har oplevelsen af, at tilværelsen giver følelsesmæssigt mening. At de problemer, man møder i tilværelsen, er værd at bruge energi på, er værd at engagere sig i og opfattes som udfordringer frem for byrder.

Ud fra disse tre begreber; forståelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, kan vi opleve en form for sammenhæng i de udfordringer vi møder. Hvis vi ikke kan se mening i de udfordringer vi møder vil det være en belastning og dermed kan det være svært at komme igennem situationen.

Vi kan måske godt forstå at en person er død af alle de kvæstelser han har pådraget sig i trafikuheldet og det kan også godt ske vi har nogle gode relationer omkring os til at trøste os, men hvis vi ikke kan se nogen mening i at dette skulle ske, kan det stadig være svært at mestre situationen. Der vil stadig være et vist kaos i vores hoved. Først når vi får en følelsesmæssig mening af en eller anden art, kan vi rigtig komme igennem udfordringen og sige, at vi har fået mestret situationen – altså at vi har fået den under kontrol.

Ligedan kan der være situationer, hvor vi godt kan se meningen og godt kan forstå det, men vi bare ikke ved, hvordan vi skal håndtere tingene. Her er situationen heller ikke mestret før vi har en oplevelse af at vi har kunnet håndtere situationen.

Vi har altid gjort os nogle erfaringer fra tidligere

Selvom det at mestre svære situationer for nogle er lettere end andre, er det ikke ensbetydende med, at det bliver ved med at være sådan.

Selvom du har mødt megen modstand og har haft svært ved at mestre nogle situationer, så har du altid en vis erfaring med dig fra tidligere situationer. Så selvom det er nye situationer du møder, så er der helt sikkert dele af situationen, som er genkendelig fra tidligere svære oplevelser. Giv ikke op.

Hvis du står i en svær situation nu (eller næste gang du står i en) så prøv at overveje om der ikke er lidt genkendeligt. Hvilke erfaringer gjorde du dig sidste gang?

Det er ikke sikkert andre kan se sammenhængen, men det er også lige meget, så længe det gør dig bedre i stand til at håndtere og mestre den svære situation du står i nu. For det er først der, du har mulighed for at komme videre på en god måde.

Litteratur til videre læsning

• Aaron Antonovsky: Helbredets mysterium, 2000, Hans Reitzels Forlag, København
• https://denstoredanske.lex.dk/
• Sundhedspsykologi, 2002, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København