Vi har brug for hinanden

Vi har alle brug for et tilhørssted. Et sted, hvor vi føler, der er brug for os og hvor vi føler os godt tilpas.

Dette blogindlæg vil fokusere på det at have brug for at passe ind og hvad det gør ved os ikke at have noget sted at passe ind.

Hvad er en social relation?

Ud fra en samfundsvidenskabelig sammenhæng, ser man en social relation eller en social interaktion som ethvert forhold mellem to eller flere individer. Vi er dermed alle i en eller anden form for social relation (bortset fra hvis man sidder på en øde ø uden kontakt til omverden).

Men selvom vi har en social relation eller et samspil med et andet menneske, er det ikke altid, at det er noget positiv. Vi kan have positive og negative sociale relationer.

Når man taler om negative sociale relationer, er det ofte tænkt som, at dem vi interagerer med, har en negativ indflydelse på os. Det kan både være i form af fysisk, ved at dem vi er sammen med, slår en eller det kan være en psykisk dårlig social relation i form af dominans eller nedværdigelse.

Selvom vi alle har en social relation i en eller anden forstand, så er det tankevækkende, at der er så mange, der føler sig ensomme.

Ensomhed burde komme af, at vi ikke er sammen med nogen, men da der anslås, at der er ca. 210.000 dansker over 16 år, der er ensomme, er det ikke på grund af deres fysiske alene-hed, men fordi de ikke føler de har noget følelsesmæssig tilhørsforhold.

Statistik om ensomhed

Forekomsten af ensomhed i Danmark i 2015

Aldersgruppe	Forekomst af ensomhed (%)	Anslået antal ensomme i den danske befolkning
16+ år (total)	4,6	210.000
16-29 år	6,4	64.000
30-44 år	4,6	49.000
45-64 år	4,2	62.000
65-79 år	2,6	21.000
80+ år	5,2	12.000

Ud fra disse tal, kan vi se, at specielt unge og unge voksne, er dem, der ofte føler sig ensomme.

Disse tal kunne tyde på, at den del af de unge, der føler sig ensomme, skyldes, at de er et sted i livet, hvor de enten flytter meget eller møder mange ny mennesker. Det kunne være i form af uddannelse, begyndelse på arbejdsmarkedet og/eller begyndelse på stiftelse af familie.

Der sker rigtig meget i disse år i forhold til identitet, karriere, familie, studie, netværk osv.

De 30-44-årige og de 45-64-årige er ved at have stiftet familie og fået børn. De ved lidt bedre, hvad de vil med deres liv og de har dannet sig et større netværk. Dem, der er ensomme i denne gruppe, er ofte dem, der er blevet skilt eller som har svært ved at føle tilhørsforhold til de steder de er.

Ensomheden stiger igen ved de 80+ årige, hvilket kunne skyldes, at mange af deres sociale og familiære relationer er ved at være gået bort. De sidder mere alene og har rent fysisk svært ved at komme så meget rundt.

Vi har behov for et tilhørsforhold

 For at kunne danne os selv, er vi nødt til at have nogle at spejle os i.

Selv fra helt lille, har vi brug for at have vores forældre til at spejle os i. Ved at se på, hvilken reaktion mor eller far har overfor det lille barn, kan barnet se, hvordan man skal reagere.

Efterhånden som det lille barn bliver større, spejler det sig stadig, men mere for at kunne mærke om det, barnet selv mærker, er i overensstemmelse med det forældrene eller andre reagerer.

Som voksne er vi også meget opmærksomme på, hvordan andre reagerer overfor det vi siger eller gør.

Vi, mere eller mindre, tilpasser vores sprog, påklædning, interesser og tankegang efter dem vi er omkring. Vi bliver formet og dannet ud fra de sociale relationer vi har. Og det er ikke kun skidt.

Det er med til at øge de sociale kapitale ressourcer og gøre dem mere tilgængelige. Hvis vi kun skulle tænke på os selv, ville vi skulle stå for alt selv. Også de helt banale og grundlæggende behov, som at få noget at spise, få tøj på kroppen og et tag over hovedet.

Selvom vi ikke har et personligt forhold til dem, der har lavet vores tøj eller produceret den mad vi kan købe, er det alligevel en form for social afhængighed. Og det har vi brug for, for at kunne fokusere på mere højrestånde og komplekse tanker, som udvikling.

Ved at vi har mulighed for at være en del af et samfund, har vi også mulighed for at realisere endnu flere af vores egne drømme og mål.

På et mere følelsesmæssigt plan, har vi også brug for at høre til. Det er det ensomheden viser os.

Det er meningen, at vi skal være i relation til andre. Det er lige så grundlæggende for mennesket at have et følelsesmæssigt tilhørsforhold, som det er at skulle have føde for at leve. Dermed kan vores tids uafhængighedstanke være medvirkende til at vi kan komme til at føle os mere ensomme.

Hvis vores sociale norm er, at det skal vi klare selv, kan det for nogle blive ensomt.

Som det lille barn, der spejler sig i forældrene, spejler vi os også i samfundets sociale relation. Og hvis den viser os, at vi er forkerte, hvis vi har brug for afhængighed, trækker vi os.

Det bliver dermed et paradoks, at vi på den ene side har behov for at være en del af den sociale relation, men for at være med i den, er vi nødt til at klare os selv. Det er der ikke ret mange, der kan klare.

Uafhængighedstanken burde ikke kun være en afhængig/uafhængig tanke, men en gensidig afhængigheds tanke. Da den rummer en mere nuanceret og positiv grundtanke. Den anerkender at vi har brug for hinanden for at opnå de bedste resultater for os selv, men også for den sociale relation vi er i.

Hvordan er dine relationer?

Har du behov for at være uafhængig eller er det egentlig mere en gensidig uafhængighed du søger?

Jeg vil her give dig nogle spørgsmål til overvejelse omkring dine relationer.

Hvilke relationer har du? Bredt set, samfundsmæssigt set og nært set?

Er dine relationer gode eller dårlige for dig?  Hjælper de dig med at opnå den bedste udgave af dig? Giver de dig noget positivt eller dræner de dig for energi?

Overvej om der er nogle personer du bruger til noget og andre til andet? Har du nogle du taler personlige tanker med? Nogle du taler skole/arbejde med? Nogle du taler drømme/ mål med?

Hvordan er din relation til din familie? Til dine forældre, søskende eller måske bedsteforældre? Hvordan er din relation til dine egne børn og ægtefælde eller til din måske fremtidige stiftelse af familie?

Hvis du ønsker at vide mere, har du mulighed for at se i litteraturen nedenfor.

Du har også mulighed for at få min hjælp til at komme videre. I så fald, kan du kontakt mig (maria@optimerditliv.dk) eller tag et kik på de kurser jeg tilbyder.

Litteratur til videre læsning

Olsen, B. Flemming (red.) Kulturen og det sociale liv (2010) Frydenlund

https://www.encyclopedia.com/