Hvad tænker du, når du hører ordet selvskade?

De fleste vil tænke at selvskade er, når en person skærer i sig selv. Det er også rigtigt, men selvskade er også meget andet. Hvis du selv eller en du kender selvskader, vil du også vide, at det at selvskade ikke kun er i form af ”cutting”, og at der ligger mere bag end blot opmærksomhed.

Jeg vil denne gang tage fat i et problem, der indimellem er tale om i medierne. Jeg vil i dette blogindlæg have fokus på, at selvskade ikke kun er i form af at skære i sig selv, men at det kan vise sig på mange forskellige måder. Til sidst vil der være nogle forslag til, hvad du eller den du kender kan gøre, når trangen melder sig.

Hvad er selvskade

Selvskade er generelt defineret som, at en person med psykiske problemer bevidst skader sig selv fysisk.

Selvskade begrebet er ofte kendt i psykiatrien, men den har dog ikke en selvstændig diagnose i ICD-10 systemet. Det er et symptom, som man siger, og ses ved rigtig mange forskellige psykiske sygdomme. Bl.a. ved personlighedsforstyrrelser, depression, psykoser og skizofreni.

Selvskade betegnes også som en bevidst selv-påført ødelæggelse af kropsvæv, hvor det umiddelbart medfører vævsskade, uden at personen har suicidal for øje.

Indirekte selvskade er en adfærd, hvor der er risiko for langtidskonsekvenser som f.eks. ved et alkoholmisbrug, stofmisbrug, spiseforstyrrelser eller anden risikoadfærd.

Hvem selvskader?

Selvskade er et lidt uspecifikt symptom og ses hos mange forskellige forstyrrelser, men særligt hos personer, der har haft en svært belastet opvækst.

En dansk undersøgelse viste at:

76 % skadede sig selv for at komme af med negative følelser
45 % ønskede at straffe sig selv
45 % ønskede opmærksomhed
34 % for at finde ud af, om der var nogen, der virkelig følte omsorg for dem
30 % angav selvskade begrundet i at skræmme andre

Nedenfor kan du se en generel forskel på, måden kvinder og mænd selvskader på. Som det ses, er der en overvægt af kvinder, der skærer eller kradser i sig selv, hvorimod mænd oftere har det med at slå sig selv eller brænde sig selv (oftes med cigaretter).

Forskel på kvinder og mænd:

	Kvinde	Mand
Skære i sig selv	62,3%	25,2%
Brænde sig selv	12,3%	31,2%
Kradser sig selv	48,3%	31,2%
Slår sig selv	38,8%	63,8%
Andet	28,2%	7,6%

Hvorfor bliver ”det syge” normalt?

De seneste år er der kommet en ny stor gruppe af selvskadende unge med helt almindelig baggrund og opvækst, end tidligere set. Disse unge er socialt tilpassede og ”lærer” cutting-adfærden af hinanden bl.a. via sociale medier. Disse unge benytter cutting som en form for følelsesregulering. De stiller store krav til sig selv, og får dermed let en skyld/skam følelse eller en form for utilstrækkelighedsfølelse. De skærer dermed i sig selv for at komme af med skamfølelsen eller for at kompensere for det lave selvværd.

Ifølge Bo Møhl, cand.psych., er denne nye generation af cuttere et produkt af vores tid. Ifølge ham er det i god tråd med et samfund, som ønsker mange quick fix. Cutting har denne hurtige løsning på en følelse eller et problem. For ham at se, hænger behovet for en hurtig lindring af en psykisk smerte sammen med, at man i dag er bange for smerte, og at den hurtigt skal væk.

For mange unge er identitetsdannelsen under pres. Mange får følelsen af fiasko lige så snart noget ikke lige lykkes for en. Mange af disse symptomer på psykisk lidelse tager ofte form som en reaktion på samfundsudviklingen. Da der var ved at være mad nok til alle, blev spiseforstyrrelserne mere ”in”. Nu da man kan tage en pille for alt muligt, og at man nødig skal mærke den mindste smule fysisk smerte, opstår cutting. Det bliver en mere eller mindre bevidst måde at fortælle samfundet, at det er svært at være ung.

Hvorfor selvskade

For rigtig mange bliver det at selvskade en måde, de kan få en hurtig lettelse af de svære følelser. Det flytter fokus fra det, der er svært, og man kan se og mærke fysisk, at man gør noget ved det. Rigtig mange oplever også at få et dopaminkik af det. Det giver en form for midlertidig glæde og lettelse – lidt at sammenligne med dem, der tager stoffer eller drikker.

For dem, der får en stor lettelse og tilfredsstillelse af at skære i sig selv, kan mange også blive lidt afhængige af denne følelse, og dermed kan det være det sværere at stoppe igen.

Det kan for mange være svært at sætte ord på, hvad der er svært. Der er også mange, der har svært ved at gå til nogen og fortælle, at de har det svært. Da bliver det en måde at fortælle omverdenen, at man har det svært. Man er ret sikker på at få en reaktion fra andre.

For unge, der er ved at finde deres identitet, bliver det let en måde at fortælle andre, at sådan kan du bare gøre, hvis du føler dig for presset eller bare har en ”off” dag.

Når vi ikke lytter til symptomerne, og hvad der ligger bag, så fjerner vi bare ubehaget på mange mærkelige måder. Som eks. ved at skære eller slå sig selv.

Afledningsmetoder

Mange med selvskadende adfærd har god gavn af måder at distrahere sig selv på, når de får trang til at selvskade.

Disse forslag virker ikke lige godt for alle, men forsøg dig frem. Disse forslag er i hvert fald mere konstruktive end den selvskadende adfærd du eller den du kender har.

Tegne på huden med en rød pen i stedet for at skære

At bokse til en boksebold for at komme ud med vrede eller frustration
Motion
Kold klud på panden
Tag en isterning og kør den hen over huden
Holde dine hænder beskæftigede med noget andet
Lave en masse larm (for eksempel med et instrument, eller med gryder og pander)
Skrive dine negative følelser på et stykke papir og derefter rive papiret i stykker
Skrive/tegne på et stort stykke papir med en rød kuglepen
Skrive dagbog
Tale med en ven (ikke nødvendigvis om selvskade)
Lave et kort, hvor du skriver dine handlingsstrategier på

Selvom nogle af disse ting hjælper dig eller din ven, så husk at det også er vigtigt at tale med nogen om det. Det er for svært at gå gennem den proces alene. Find en du har tillid til. Det kan være en ven, en lærer, en pædagog, en i familien eller din læge.

Hvor kan du søge hjælp

Nogle gange kan det være lettere at tale med nogen, der ikke er involverede i situationen. Hvis du er bekymret for et andet menneskes sikkerhed, så ring til psykiatrifondens telefonrådgivning på 39 25 25 25, eller til livslinjen på 70 201 201 for anonym rådgivning. I tilfælde af en nødsituation: ring 112 eller tag til den nærmeste skadestue.

Hvis du eller din ven er i behandling eller kun har lettere selvskade, er du velkommen til at blive klogere på dig selv og hvordan du får et bedre liv via mine online kurser, events eller fysiske kurser. Se mere her på siden.