Bruger du ofte den store skyldhammer?

Plages du ofte af skyld?

Skyldfølelse er godt, for at vi kan fungere socialt, men for nogle bliver denne følelse irrationel og altoverskyggende. Dette blogindlæg vil have fokus på skyld. Hvornår skyld er godt, og hvornår skyld er dårligt for os.

Hvad er skyld?

Skyld er det ansvar, et vi pådrager os ved at overtræde eller undlade at efterleve regler. Det kan være de regler eller normer, som statsmagten, samfundet eller religiøse grupper opstiller og som ofte føre til en form for straf, fordømmelse, udelukkelse eller erstatningsansvar.

Nogle mennesker kan få skyldfølelse, ved blot tanken om en mindre forseelse, hvorimod det hos andre kræver meget alvorlige handlinger.

Skyld giver nedsat selvfølelse og selvbebrejdelser. Når man føler skyld, har man ofte et ønske om at sone eller gøre skaden god igen – uanset om skylden er reel eller en urealistisk skyld.

Skyldfølelsen afhænger af evnen til empati. Man taler ofte om ordet skam i forbindelse med skyld, men der er en forskel. Skyld for os til at søge hen til personen, vi har øvet uret imod og rette op på hændelsen og forholdene, hvorimod skamfølelsen får os til at trække os væk og gemme os fra det sociale fællesskab.

Hvor skyld handler om ansvar og tanke på de andre, handler skam om en opslugthed af egne følelser. Udviklingsmæssigt opstår skamfølelsen før skyld, idet skyld kræver at man har udviklet sit overjeg, i form af idealer og samvittighed. Skyld opstår, når man ikke er i stand til at leve op til disse idealer og krav.

Evnen til at føle skyld har stor betydning for vores reguleringen af det sociale liv mellem mennesker, bl.a. fordi skyld udvikler ansvarsfølelse og fordi det medvirker til at vi bedre kan arbejde sammen og leve sammen som grupper og samfund.

Den reelle sociale skyld

Nogle gange deler men skyld op i en reel, en eksistentiel og en neurotisk skyld.

Den første vi ser lidt på, er den reelle skyld.

Den reelle skyld henviser til en reel begivenhed, som man har fortrudt og som man derfor bebrejder sig selv for.

Skyld opstår, når man oplever, at ens egen handle- og væremåde har haft negative konsekvenser for en eller flere andre mennesker.

Skylden mærkes som uro og ubehag. Tankerne kredser om hvorvidt man måske burde have handlet eller været på en anden måde, der ikke ville have haft disse konsekvenser for de andre. Det kan også være, at tankerne har fokus på om man kan eller bør gøre noget for at ændre på konsekvenserne.

Skyld får dermed en vigtig social betydning. Det styrker vores forhold til andre, når vi føler skyld. Ved at udvise skyldfølelse, viser vi den anden at vi faktisk tager vores sociale forhold alvorlige. Dette er også en af grundende til at skyld også kaldens for en moralsk følelse.

At bære og føle en eksistentiel skyld

Udover den reelle skyld, er der den eksistentielle skyld.

Den eksistentielle skyld refererer til det vilkår, at mennesker grundlæggende må påtage sig skylden, ansvaret for deres egen eksistens. Den eksistentielle skyldfølelse kan handle om, at man ikke synes, at man lever sit liv ansvarligt eller bruger de livsmuligheder man har fået tildelt. Det er en skyldfølelse, som alle indimellem oplever, da ingen hele tiden og fuldt ud udnytter sine livsmuligheder.

Følelsesmæssigt giver den eksistentielle skyld samme udtryk, men tankerne er andre.

Når skylden tynger urealistisk meget

Hos neurotiske og depressive personer kan skyldfølelsen vise sig som en urealistisk, overdreven, sygelig karakter og være baggrund for selvdestruktive tanker og/ eller adfærd som eks. lidelsesfulde selvbebrejdelser. For at rumme denne følelse, kan der for nogle gøre brug af forsvarsmekanismer. En forsvarsmekanisme imod dette kunne være reaktionsdannelse, hvor personen overdriver visse adfærdsformer, der er de modsatte af de skyldfremkaldende. Det kan være personen har en overdreven venlighed, som reaktion på aggression eller afholdenhed som reaktion på seksuelle tilskyndelser.

En anden forsvarsmekanisme, som nogle benytter er projektion. Projektionsmekanismen har til formål at lægge ansvaret for hændelsen over på andre. Det er ikke sikkert man objektiv har nogen skyld, men man kan ubevidst have skyldfølelse over hændelsen. Den skyldfølelse, kan for nogle blive så svær at bære, at de ender med at bruge projektion som forsvarsmekanisme.

Skyld kan også grunde i følelsen af, at man ikke kan leve op til særlige forventninger eller forestillinger. Man kan være bange for at man vil blive uelsket eller forkastet. Man kan have et så stort ønske om noget, der er for urealistisk at det kan ende i en form for skyldfølelse over ikke at leve op til ens egne forventninger.

Hvordan slipper jeg af med den urealistiske skyld?

Nogle af de ting, du skal være opmærksom på, hvis du har alt for mange urealistiske krav, er bl.a. at du skal se mere nøgternt på de krav du får skyldfølelse over ikke at kunne opfylde.

Hvem har sat kravet? Er det andre? Er det samfundet? Eller er det dig selv?

Hvis det er dig selv, kunne det være en ide at sætte kravet ned, for dermed at reducere noget af din skyld. Hvis din oplevelse er, at det er samfundet (uden du kan sætte nogle bestemte personer på), der har visse forventninger eller krav til dig, kunne du overveje om det nu var ment mere generelt eller om det kun er møntet på dig?

Overvej, hvilke krav og forventninger, du møder, som du får skyld over. Placer dem så du ved, hvilke, der er vigtige og hvilke, der ikke er vigtige. Overvej derefter om det er muligt at opfylde dem alle? Hvis ikke, så se på om dem, du ikke kan opfylde, er nogen, du har indflydelse på eller ej. Hvis du alligevel ikke har indflydelse på dem og ikke kan opfylde dem, så fokuser på dem, du kan opfylde.

Vær god ved dig selv og se på alle de gange du faktisk opfylder alle krav og forventninger. Vi kan ikke alle opfylde alles (eller vores egne) krav og forventninger i et socialt fællesskab.

Opsummering

Hvad er god skyld?

•                       Når man tager ansvar for det reelle, man har overtrådt
•                       At man for dårlig samvittighed overfor andre, men har gjort uret

Hvad er dårlig skyld?

•                       Når jeg gør et lille fejltrin til noget meget stort
•                       Når jeg ikke kan komme videre og slippe min skyld

Hvad skal jeg så gøre?

•                       Lære at give slip
•                       Placere skylden, hvor den skal være
•                       Være realistisk
•                       Bruge oplevelsen til noget konstruktivt

Hvis du ønsker at vide mere, har du mulighed for at se i litteraturen nedenfor. Du har også mulighed for at få min hjælp til at komme videre. I så fald, kan du kontakt mig (maria@optimerditliv.dk) eller tag et kik på de kurser jeg tilbyder.

Litteratur til videre læsning

https://denstoredanske.lex.dk

Cullberg, J (2008) ; Krise og udvikling 5. udg. Hans Reitzels Forlag, Kbh

Olsen, B. Flemming (red.) (2010) Kulturen og det sociale liv. Frydenslund

Stokkebæk, A. (2007) Psykologi 1 Udviklingspsykologi Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busk