Har du prøvet et quick fix, der virkede?

Har du prøvet en hurtig kur, bare fordi du lige skulle have tabt 5 kg inden strandturen, den store fest eller dit super vigtige møde med personen, der kunne skabe vejen til dit drømmejob?

Det kan også være, at du har prøvet at købe en gave til din mor med den bagtanke, at så kunne det være, at hun hurtigt glemte alt om det unævnelige?

Det kan også være du er en af dem, der har lappet noget med gaffatape, bare fordi det skulle gå hurtigt?

Uanset hvad, prøver rigtig mange af os at gøre noget, der kun er midlertidig, og som ikke holder på den lange bane.

Dette blogindlæg vil omhandle, det at ændre vaner og hvorfor hurtige løsninger ikke altid er vejen frem.

Hvad er en vane?

Helt grundlæggende er en vane; en ureflekteret gentagelse af adfærd. Det vil sige en automatisk reaktion, som vi ikke altid selv er klar over.

Til hverdag skelner vi ofte mellem gode og dårlige vaner. Gode vaner kan for eksempel være at spise morgenmad før man tager afsted i skole eller på arbejde.

En dårlig vane kan for eksempel være, at man altid skal have en smøg efter hvert måltid eller at man ikke kan lade være med at kommentere på andres påklædning.

Der er også mange vaner, der er et sted midt i mellem, alt afhængig af, hvordan det påvirker en selv eller omverdenen.

Vaner er vigtige

Først og fremmest skal jeg lige slå fast, at vaner er vigtige. De er ikke kun forbundet med noget negativt.

Vaner er livsnødvendige for os, da vores hjerne sparer energi, når den kan gøre noget automatisk. Vi ville ikke kunne fungere, hvis vi ikke havde vaner. Hvis vi hver dag skulle opfinde den dybe tallerken, ville vi ikke have energi til at lære andet. Noget helt banalt som, hvad vi skal have til morgenmad eller hvad vi skal have med ud ad døren, når vi går, ville tage meget af vores tid og energi, hvis vi skulle forholde os til disse mere banale ting hver dag.  

Så vaner gør dagligdagen lettere.

Men, hvis hele din dag – eller hele dit liv er sat på autopilot, har du ikke rigtig styring med, hvad der sker i dit liv, og du får lullet din hjerne i søvn. Hvis en for stor del af dit liv er sat på autopilot, skal du måske standse op og overveje, om det ikke er på tide, at du selv overtager styringen igen – i hvert fald på nogle områder i dit liv. Det kan være dit liv kører på autopilot, fordi det er det letteste eller fordi andre har skemalagt DIT liv. Men er det andres program (liv) du vil leve eller vil du til at styre dele af dit liv selv?

Hvis du er nået til, at du vil ændre kurs på et eller flere områder i dit liv, skal du have gjort op med om tanker som;

”Når jeg bliver X år, så kan jeg gøre det.”

”Når jeg vinder i lotto, kan jeg gøre noget godt for mig selv.”

”Når jeg bliver….. så kan jeg gøre det.”

Det er så meget lettere at ønske, at alle andre kunne opfinde noget, der løste problemet for en. Eller det ville være lettere at vinde i lotto end at skulle tjene pengene selv.

Men jeg er ked af at måtte skuffe dig. Når man ikke selv har været med i processen og gjort sin egen del, får du aldrig den samme succes med det du ønsker at ændre, som hvis andre gjorde det for dig.

Det er svært at ændre vaner

Ja, det er svært at ændre vaner. En grund til at vaner kan være svære at bryde, er, at de giver os følelsen af tryghed. Vanen giver tryghed omkring, at vi ved, hvad vi har, men vi ved ikke, hvad vi får, ved at ændre denne vane. Og det uanset om det er den mest ulogiske vane eller den mest skadelige vane man har – er der stadig en vis tryghed i det, og det kan derfor være svært at ændre. Vores hjerne sætter lighedstegn mellem vaner og tryghed.

Når vi står overfor noget, vi frygter eller blot er utrygt, så går den del af hjernen, der kaldes amygdala i rød, og så er det svært at ændre noget, hvis ikke vi forsøger at aktivere den del af hjernen, hvor frontalpandelapperne sidder. Det er her vores fornuft dominerer, og det er den del vi skal styrke, når vi skal ændre en vane.

Det præcise mål er ikke altid tydeligt

Det er ikke altid, vi præcist ved, hvad vores problem er eller hvad det virkelig er vi ønsker. Dette kan gøre det svært at ændre noget. Vi er nødt til at finde ud af, hvad det er, vi ønsker at ændre, og hvad det er for et resultat. Vi ønsker at nå. Før vi har gjort os målet klart, har vi ikke noget pejlemærke for, hvor vi skal hen. Vi har også brug for, at målet kommer fra os selv og ikke bliver dikteret fra andre.

Hvis det ikke oprigtigt er et ønske fra os selv, så bliver det aldrig opnået til fulde. Eller også holder målet ikke i længden.

Ændring tager tid 

Der er undersøgelser, der viser, at det tager 21-29 dage at bryde en vane, idet det tager tid for hjernen at danne nye vaner. Nogle vaner går hurtigere, alt afhængigt af, hvor motiveret og klar man selv er. For nogle kan det også tage mange måneder – sågar år, men i gennemsnit tager det cirka en måned at ændre en vane.

Du kan ændre vaner hele livet

Førhen mente man, at ældre mennesker ikke kunne ændre vaner eller lære nyt, men nyere forskning siger noget andet.

Hjernen har mulighed for at danne nye forbindelser hele livet. Det handler mere om, hvilke veje vi bruger i hjernen. Hvis der er læring vi ikke bruger mere, så bliver den vej i hjernen mere og mere støvet, hvorimod de veje vi bruger meget, bliver forstærket.

Hvis du lærte differentialligninger i gymnasiet, og sidenhen aldrig har brugt det, så glemmer du dem lige så stille. Din læring bliver ikke slettet, men det bliver en støvet vej, des længere tid der går. Hvis du derimod havde lært noget om basal kemi, og du så senere skulle bruge det i eks. biokemi i en ny uddannelse, så ville den vej blive styrket igen og du vil danne en stærkere vej i hjernen. Altså det vi har fokus på, får vi mere af.

Men hvis vi som gammel sidder, og kun aktiverer hjernen ved få enkelte aktiviteter, vil hjernen ikke blive stimuleret nok, og den vil blive doven. For at holde hjernen frisk, skal den stimuleres gennem læring gennem hele livet. Om det er ved at lære nye fysiske aktiviteter eller lære et nyt sprog eller noget helt andet.

Når vi skal ændre vaner og lave nye veje i hjernen, kræver det, at man får lagt vejen frem, som når der besluttes , at en vej ikke længere skal bruges, og man laver en ny vej. Først med grus og sand, der bliver stampet godt, og herefter bliver den asfalteret og vedligeholdt. Den gamle vej er der stadig, men jo mindre vi bruger den, jo mere forfalden bliver den også. Det kan være, der efterhånden kommer flere huller i, og der endda kommer til at vokse græs op i den gamle vej.

Vores hjerne er i gang med at asfaltere nye veje – dine nye vaner – og det tager tid.

På den vej er du nødt til at have skilte, der peger hen imod dit mål, og ikke en masse forbudte skilte, der f.eks. siger: Du må ikke køre på den gamle vej Herved kommer du til at have mest fokus på den gamle vej, fremfor den nye vej du er i gang med at asfaltere.

Så Husk

Derfor virker et quick fix ikke:

1. Det tager knap 30 dage at ændre en vane
2. Du skal selv arbejde, for at det holder i længden
3. Autopiloten overtager, hvis du ikke aktivt gør noget andet

Min opfordring er at du gør dette i stedet:

1. du skal være klar til at ville ændre dig
2. du skal sætte dig et mål
3. du skal være tro mod dit mål og have det for øje
4. du skal holde ud – det tager tid

Hvis du ønsker at vide mere, har du mulighed for at se i litteraturen nedenfor. Du har også mulighed for at få min hjælp til at komme videre. I så fald, kan du kontakt mig (maria@optimerditliv.dk) eller tage et kig på de kurser jeg tilbyder.

God ændringsdag

Maria K Laustsen

Litteratur:

Olson, Jeff, (2013), “The Slide Edge” 8.th by SUCCESS

Prehn, Anette (2018) 2. udg. ”Hjernesmart ledelse.” People´sPress Kbh.

Prochhaska, James O., Norcross, John C., DiClemente, Carlo C. (2008) “Varig forandring”. Forlaget Sydgården.

www.Denstoredanske.dk