Brug dine sanser til at få det bedre

Indledning

Vi har alle sanser. Nogle mennesker har enkelte sanser, der er stærkere end andre. Dette kan skyldes at de har mistet en sans, men det kan også være fordi de primært bruger nogle få af deres sanser.

I dette indlæg vil jeg have fokus på, hvad sanser er, hvordan de bruges i behandling og hvordan du kan bruge dine sanser (generelt og i naturen) til at få det bedre mentalt.

Hvad er en sans?

Sans kommer af det latinske ord sensus, som betyder følelse, i den forstand at føle og mærke noget. Det vil sige at en sans er den evne, der gør, at kroppen er i stand til at opfatte ydre påvirkninger. Dette sker gennem særlige organer som eks., øret, øjet, tungen osv.

Vores sanser er med til at give ny viden om det, der omgiver os. Gennem de sanseindtryk vi får, lærer vi også noget om os selv. Det er ikke altid lige bevidst, men indtrykkene er med til at danne et billede af, hvordan vi selv er og hvor vores grænser går til rent fysisk, men også mentalt.

Sanserne har hver især et primær mål, men til sammen er de med til at danne og berige vores hverdag, så det bliver mere levende og varieret.

Som helt lille nyfødt er alle sanserne ikke lige udviklede. Det lille spæde barn kan f.eks. ikke se særlig langt og kan først rigtig skelne mellem alle farver fra de er ca. et år gammelt.

Lugtesansen er derimod udviklet allerede fra fødslen.

At nogle sanser er mere eller mindre udviklede fra fødslen giver en unik mulighed for nærvær og omsorg. Det gør også barnet i stand til at kunne koncentrere sig om de vigtigste ting først, så som at få næring (fysisk såvel som psykisk) og at vokse.

Vi har syv sanser.

De tre primære sanser, der ofte blot bliver kaldt følesansen, består af både ligevægtssansen, følesansen og muskel-ledsansen.

Udover disse sanser er der høresansen, synssansen, lugtesansen og smagssansen.     

Hvilke sanser har vi?

Som sagt har vi syv sanser. De har alle forskellige betydning og indvirkning på os.

Her vil være et kort oprids af de syv sanser:

Høresansen

Denne sans har en stor betydning for vores opfattelse af rum og retning. Den hjælper til med, at vi kan finde ud af, hvor langt væk nogle snakker, eller om de står til højre eller venstre for os.

Høresansen har desuden en stor rolle i det lille barns udvikling af sproget.

Ligevægtssansen også kaldet vestibulærsansen eller balancenesansen

Denne sans er også i forbindelse med øret. Denne sans er blot en anden del af øret.

Hvor høresansen mere har med lydbølger, der bliver omdannet og fortolket i hjernen via nerveimpulser, har ligevægtssansen at gøre med sanseceller i det indre øre (canales semicirculares og vestibulum).

Denne sans hjælper os til at holde balancen og er med til at fortælle om vi har hovedet opad eller nedad. Sansen styrkes gennem bevægelse, som når barnet gynger, rutsjer eller snurrer rundt. Hvis du sjældent slår kolbøtter eller snurrer rundt, vil du sikkert føle dig mere desorienteret eller svimmel efter en tur i dag, men det kan heldigvis trænes op igen.

Smagssansen

Smagssansen starter på tungen. Her sidder smagsløgene, der kan registrere smage som; sødt, surt, salt og bittert. Andre former for smag bliver registeret gennem lugtesansen.

Et barn har ca. 10 gange så mange smagsløg som en voksen.

Lugtesansen

Lugtesansen sidder øverst i næsehulen i form af små lugtesanseceller.

Denne sans er medbestemmende for, hvordan vi oplever maden smager, men den er også med til at forme indtryk af omgivelserne i form at, at udløse minder og følelser i forbindelse med stærke lugte.

Synssansen

Synssansen er, som tidligere sagt, en sans, der ikke er færdigudviklet fra fødslen. Det er en af de mere komplekse sanser. Synssansen starter ved øjets pupil, hvor lyset rammer øjets bagerste del. Her bliver det kort fortalt opfanget af lysopfattende senseceller, der oversætter disse signaler i hjernen til hvad det er vi har set.

Synet er med til at give os direkte kontakt til mennesker. Og ved at det lille barns syn ikke er færdigudviklet og ikke kan se særlig langt fra helt spæd, kommer vi automatisk til at være tættere på barnet, og dermed give baret nærhed gennem synet.

Følesansen (taktilsansen)

Følesansen sidder i huden. Her er små sanseceller, der opfatter smerte, temperatur, tryk og berøring. Særligt hænder, tunge og læber er meget følsomme, hvilket også er grunden til at det lille barn aktivt undersøger verden med disse legemsdele.

Muskel-led sansen (den kinæstetiske sans)

Denne sans sidder i muskler, sener og led og sender besked til hjernen om placeringen af de forskellige dele af kroppen.

Muskel-led sansen er med til at styre vores bevægelser og korrigere kroppens holdning i rummet. Sansen har desuden betydning for øje-hånd koordination.

Hvordan bruger man sanser i behandling?

Inden for behandling af børn og voksne i psykiatrien bliver der (specielt indenfor fysio- og ergoterapien) arbejdet med sanserne. Der arbejdes på, hvordan personen reagerer på stimuli og hvad det har af betydning for den adfærd de udviser.

Lidt firkantet sagt kan man dele sansningsproblemerne ind i fire kategorier: Nedsat registrering, sensorisk søgende, sensorisk følsomhed og sensorisk skyhed.

Nedsat registrering

I denne kategori kan personen virke til at være sløv og doven eller virke uinteresseret i det personen skal gøre. Personen i denne kategori kan virke utrolig træt. Det menes at grunden til dette er, at hjernen ikke modtager de sansestimuli, som skal til for at være aktiv. Ved den nedsatte registrering af sansestimuli, fører det ofte til at personen virker apatisk og selvoptaget.

Det overordnede mål her vil da være at få mere koncentreret og mere kraftige sansestimuli til personen, samtidig med at man gør personen mere opmærksom på de stimuli, der er omkring i omgivelserne.

Sensorisk søgende

I forhold til den sensoriske søgende, vil personen igen have svært ved at mærke de stimuli, den møder, men i forhold til den foregående, mere passive, vil personen her være meget mere aktiv og vil hele tiden være optaget af omgivelserne. For at kunne mærke disse stimuli, vil en person i denne kategori eks. hele tiden lave lyde, når der arbejdes, være ekstra urolige, have ting i munden, der kan tygges eller gnide ting mod huden for at øge deres stimuli. De kan ofte virke pirrelige og nervøse. De forsøger i bund og grund at kunne mærke sig selv og sin omverden.

Inden for psykiatrien er der mange, der har svært ved at mærke sig selv og sin grænse. I et forsøg på at afhjælpe dette bruges bl.a. kugledyner/ kædedyner, ballstik, fingreruller, grounding osv. alt afhængig af, hvad der er mulighed og behov for.

Sensorisk følsomhed

En person med Sensorisk følsomhed er let at aflede og ofte hyperaktiv. De bliver let forstyrret af et nyt stimuli og har derfor nogle gange svært ved at skabe et overblik og helhed over det de egentlig skulle eller var i gang med. Man går ud fra at personer med sensorisk følsomhed har et sansesystem, der overreager, så man bliver opmærksom på alle stimuli omkring en.

Målet her er at hjælpe personen til at skelne mellem sansestimuli. Hjælpe med at fornemme, hvad der er hvad og hvad der er vigtigt eller ikke vigtigt at registrere og reagere på. Det kan i perioder være nødvendigt at skærme personen fra at have alt for mange stimuli, så personen kan koncentrere sig om nogle få stimuli ad gangen.

Sensorisk skyhed

Den sidste er, sensorisk skyhed og dette viser sig ved at personen kan virke ”splittet”. Dette skyldes at de hurtigt for fyldt deres kote for stimuli, som personen med sensorisk følsomhed, men i modsætning til sensorisk følsomhed, vil personen med sensorisk skyhed, blive mere utilpas og virke frygtsom. Det er en form for beskyttelsesstrategi for at kunne udholde de mange stimuli. Personer i denne kategori kan også ofte virke stædige eller kontrollerende på omgivelserne. Men set ud fra personen selv, er det blot et forsøg på at minimere mængden af stimuli, til de kendte og som er nemmere at overskue og tolke. Disse personer kan ikke lide ændringer i rutiner, da det kan resultere i et bombardement af uvante og evt. farlige stimuli.

Målet er her at minimere uvante sensoriske input og gradvis gøre de sensoriske erfaringer bredere.

Hvordan kan jeg bruge sanserne i naturen til at få det bedre mentalt?

Uanset om man har nogle kliniske problematikker omkring sansning eller ej, så kan man lære at blive mere bevidst om ens sanser og, hvordan man kan bruge dem til noget positivt.

Som før nævnt er sanserne samlet med til at danne grobund for den nye viden vi indsamler gennem livet.

De sanseindtryk vi får har stor betydning for, hvad og hvordan vi husker bestemte ting og oplevelser.

Du har sikkert en bestemt duft som eks. nybagte boller, som du forbinder med noget særligt. Det kan også være, når du høre et bestem stykke musik, som får dig til at tænke på dit første kys eller første skolebal.

Vores sanseindtryk er meget ofte forbundet med vores følelser. Når du f.eks. dufter eller hører noget bestemt, er det som om du er tilbage i den situation og kan mærke helt ind i din krop, hvilke følelser du havde – både på godt og på ondt.

Hvad hovedet ikke altid kan finde frem, det kan sanserne, da kroppen husker på en anden måde.

Naturen har mulighederne.

Når man er i naturen, er der mange muligheder for at blive stimuleret. Men de stimuli, der er i naturen virker anderledes på os end de stimuli vi får i hverdagens arbejde. Der er på en måde mere plads og tid til at bearbejde indtrykkene, når vi er i naturen.

I naturen har du mulighed for at blive stimuleret på en mere afstressende måde. Men du kan stadig bruge både lugte, syns, smags, høre og følesansen. Du har mulighed for at se på naturen, dufte de forskellige dufte, smage på årstidens bær eller blot på luften, høre fuglene eller vandet og du har mulighed for at føle på planterne og fornemme hvor i naturen du er i forhold til lydene.

Sansetur

Ved at tage sig tid til at gå en sansetur i naturen, vil du kunne mærke, hvor mere nærværende du er bagefter. Du vil også have en større fornemmelse af hvilke sanser du bruger til hvad, og hvordan de spiller sammen om at give dig det helhedsindtryk af din tur og din dag. Og ved at du bliver mere bevidst om dine sanser, bliver du også mere bevidst om dig selv og bliver bedre til at mærke efter, hvilket igen gør at du bliver bedre til at mærke hvad, der gør dig godt og hvad, der gør dig skidt. Du vil dermed også have lettere ved at agere hensigtsmæssigt i dine valg i hverdagen, så du kan passe på dig selv og agere i overensstemmelse med dig selv. Hvilket igen gør at du lettere får det bedre.

Og nu skal du ikke høre, at bare fordi du går én enkelt sansetur i naturen får du det bedre. Det sker over tid. Men det er en ting du kan gøre for dig selv, som generelt ikke vil kræve det helt store af dig, men som vil give dig så meget mere igen.  

Så min opfordring er:

KOM UD I NATUREN OG BRUG DINE SANSER

Hvis du ønsker at vide mere eller have min hjælp til at komme videre, så kontakt mig eller tag et kik på de kurser jeg tilbyder.

God sansedag

Maria K Laustsen

Litteratur:

Katrine Jürgensen (fysioterapeut ved Aabenraa kommune), Ulla Sparholt (Ergoterapeut ved Fjordskolen i Aabenraa). April 2005

Dunn, Winnie: “The impact of sensory processing abilities on the daily lives of young children and their families: a conceptual model” I: Infants and young children, april 1997

Williams and Shellenberger: “How does your engine run”, Therapy Works inc., 1994

Dunn, Winnie og Brown, Catana: “Factor analysis on the Sensory Profile form a national sample of children without disabilities”:American journal of occupational therapy, july/august 1997, vol. 51

Dunn, Winnie og Westmann, Kay:“The Sensory Profile: the performance of a natinal sample of children without disabilities” I: American journal of occupational therapy, January 1997, vol. 51

Nielsen, Oluf og Springborg, Anni: “Ind under huden. Anatomi og fysiologi” 2. udg. 2008, Munksgaard, Danmark